Dengang jeg bare MÅTTE afrime min fryser

I lørdags afrimede jeg i et anfald af rengøringsvanvid min fryser, fordi…fordi ja, living on the edge, ik.

Anyways, jeg kom til at tænke på engang, hvor jeg var på vej på festival, men MEGET VIGTIGT skulle nå at afrime min fryser inden, fordi den, ifølge feng shui, var placeret i mit kærlighedsområde.

For hvad nu hvis jeg, efter en nyligt kuldsejlet loveaffair, kunne møde the man of my dreams på festivalen, og min tilrimede fryser var det eneste der stod imellem os! Den satan havde da i hvert fald lige spændt ben for et forhold!

I lynets hast fik jeg med hjælp fra en hårtørrer afrimet bæstet, og drog forventningsfuld på festival, hvor jeg YAY! mødte en flink mand.

“HA!” tænkte jeg, det virkede!”
Vi datede et par måneder, hvor jeg virkelig prøvede at overbevise mig selv om fryserens magi, men tilsidst måtte erkende, at også dette var en dødssejler.

Endnu engang måtte jeg smide håndklædet i ringen, fordi den dumme fryser ikke kunne levere varen.

Her gad jeg godt skrive en opsummerende morale om, at du ikke kan indrette dig til resultater.
Om at det holder dig i et usynligt fængsel hvis du lægger dit liv i en frysers hænder.

Men faktum for mig er bare, at mine omgivelser fortæller mig hvem jeg er, hvordan jeg er i livet og hvor jeg er på vej hen.

Når der sker store skift i mit liv, er det terapeutisk for mig, at gennemgå mit hjem ud i alle kroge, rydde op i alt, vaske alle mine skabe af og ja, måske endda afrime min fryser.

Jeg mærker tydeligt hvordan båndene til det der ikke skal med videre kappes, og det føles så befriende!

Der er sgu noget om det, vi skal bare stoppe med at tænke i rigide regler, som andre har udtænkt, og mærke indad: Hvad betyder det her for mig, hvad gør mig glad?

Når vi gør det med ting i vores hjem, breder det sig ud i alle livets forhold, fordi vi vænner os til at tænke på den måde, og tager det mindset med os hvorend vi går.

Det er reglerne udefra, vi tror vi skal følge, og tilgangen til det, der holder os i fængslet, IKKE det vi mærker indefra.

Og festivaldude?
Han var et vigtigt trin på rejsen, så jeg ser helt sikkert også det "rigtige" i, at han landede i mit liv lige præcis på det tidspunkt, og lærte mig noget om, hvad der passer og ikke passer til mig, på sådan en indre afrimningsagtig måde.